Stake.com sikrer licens til casino og betting i Danmak

Det er nu officielt. Stake.com har fået en dansk licens og kan fra 1. marts 2026 drive online casino og sportsbetting lovligt i Danmark. Det betyder samtidig, at Stake Danmark nu officielt bliver en del af det regulerede marked under Spillemyndighedens kontrol. Fremover kan danske spillere derfor spille på Stake lovligt og med den samme forbrugerbeskyttelse som hos øvrige licenserede udbydere.

Stake.com lancerer online casino i Danmark med dansk licens.

Fra 1. marts 2026 opererer Stake.com under dansk licens og Spillemyndighedens tilsyn.

Det vigtigste i korte træk:
  • Stake.com får dansk licens og lancerer lovligt casino i Danmark fra marts 2026.
  • Platformen bliver underlagt danske regler for markedsføring og ansvarligt spil.
  • Den tidligere aggressive influencerstrategi skal tilpasses danske forhold.
  • Indtrædelsen øger konkurrencen på et allerede reguleret og modent marked.

Hvad betyder det, at Stake.com bliver lovligt i Danmark

Med licensen følger en femårig tilladelse, og Stake bliver dermed en del af det etablerede system under Spillemyndighedens kontrol, hvilket betyder, at de lever op til de stramme regler, der bliver stillet dem på et meget sikkert marked som det danske.

Fra marts vil du nok også kunne finde Stake Danmark på vores liste over godkendte casinoer i Danmark, hvor vi samler alle anbefalede udbydere med dansk licens.

Det markerer et nyt kapitel for et brand, der indtil nu primært har været kendt for sin massive tilstedeværelse på sociale medier og i internationale streams.

Fra global streaminggigant til reguleret dansk udbyder

Stake.com har de seneste år positioneret sig som en af verdens største online casino- og bettingplatforme. Ikke mindst takket være markante ambassadører som den canadiske rapper Drake.

Begge har i årevis streamet deres spilsessioner på Stake casino til millioner af følgere. Det har været en central del af brandets markedsføring globalt, hvor live gambling på Kick.com – der har samme ejergruppe som Stake – har været en effektiv strategi.

Den type eksponering kommer danske spillere dog ikke til at opleve på samme måde fremover.

Stramme danske regler for markedsføring med licens

Når Stake.com fra 1. marts opererer under dansk licens, betyder det samtidig, at virksomheden skal leve op til de danske regler for reklame og markedsføring.

Skal Stake operere lovligt i Danmark, skal al markedsføring leve op til Spillemyndighedens krav, og det betyder markante ændringer i brandets profil. Det er en del af prisen for at drive Stake lovligt på det danske marked.

Det betyder helt konkret, at du næppe kommer til at se danske streamere sidde og live gamble på Stake.com som en del af sponsorerede samarbejder. Den aggressive influencerstrategi, som har været en del af brandets DNA internationalt, skal tilpasses danske forhold.

Stake træder dermed ind i et marked, hvor ansvarlighed og forbrugerbeskyttelse vægtes højt, og hvor brud på reglerne kan føre til bøder eller i værste fald tab af licens.

Hovedkontor i Parken og nordisk satsning

Ifølge offentliggjorte oplysninger etablerer Stake Denmark sit hovedkontor i Parken i København fra 1. marts 2026. Et måske symbolsk valg, da Parken både er Danmarks nationalstadion og hjemsted for FC København.

Den danske direktør, Peter Eugen Clausen, har i forbindelse med lanceringen fremhævet, at Danmark er et af Europas mest velregulerede markeder. Og netop derfor ser Stake det som en perfekt mulighed for at kombinere global erfaring med tilpasning til det danske og skandinaviske marked.

Samtidig markerer indtrædelsen i Danmark også Stakes første skridt ind i Norden under lokal licens.

Et brand med både fans og kritikere

Stake.com er ikke et neutralt navn i gamblingdebatten. Platformen har været rost for teknologisk innovation og et bredt spiludvalg, men også kritiseret for sin tætte kobling til gamblingstreams.

At Stake nu vælger at søge og opnå dansk licens, kan ses som et signal om, at virksomheden ønsker at være en del af de regulerede markeder frem for at operere i gråzoner.

For danske spillere betyder det, at Stake fremover bliver underlagt de samme krav som øvrige licenserede udbydere. Det gælder blandt andet krav om MitID-verifikation, tilknytning til ROFUS, indbetalingsgrænser og klare regler for bonusser.

Øget konkurrence på det danske marked

Indtrædelsen kan samtidig øge konkurrencen blandt de eksisterende udbydere. Stake er et globalt brand med betydelige ressourcer og en stærk teknologisk platform. Og det kommer ofte spillerne til gode, da etableringen af et nyt brand tit kommer med nogle af de bedste velkomstbonusser.

Spørgsmålet bliver, om de kan omsætte deres internationale succes til danske forhold – uden at gå på kompromis med de strenge krav, der følger med en dansk licens.

Fra 1. marts 2026 er Stake.com Danmark altså ikke længere blot et internationalt streamingfænomen, men en reguleret udbyder på det danske marked. Det bliver interessant at følge, hvordan brandet tilpasser sig en virkelighed, hvor markedsføring, ansvarlighed og forbrugerbeskyttelse er lige så vigtige som vækst og underholdning.

Peter Danielsson
Stake.com har fået dansk spillelicens og bliver fra 1. marts 2026 en reguleret udbyder under Spillemyndighedens kontrol med krav om ansvarlighed og lokal tilpasning.
Skrevet af: Peter Danielsson