Falske SMS’er fra APCOA: Sådan spotter du svindlen
En sms siger, at din nummerplade blev scannet ved udkørslen, og at der mangler 17 kroner. Den er falsk. Den er en del af en organiseret APCOA-svindel. Får du en besked i APCOA’s navn om en ubetalt parkeringsafgift med et betalingslink, ligger der intet krav bag den. APCOA sender aldrig sms’er om manglende betaling og beder aldrig om betaling via links i sms’er. Lad linket være, og slet beskeden.
Beskederne sendes bredt ud – uanset om modtageren har parkeret eller overhovedet ejer en bil. Resten af siden dækker kendetegnene i sms’en, de falske APCOA-domæner, der er kortlagt indtil videre, den sikre måde at tjekke en reel opkrævning på, og fremgangsmåden, hvis kortet allerede er tastet ind på den falske side.
Falske SMS’er fra APCOA – hvad sker der lige nu?
En bølge af falske sms’er i APCOA’s navn har kørt i Danmark siden foråret 2026. Både FDM og faktatjekmediet Tjekdet har advaret om den, og APCOA har selv udsendt to advarsler, 4. juni 2026 og 18. juni 2026. I den anden oplyste selskabet, at der da var fundet over 100 falske hjemmesider i deres navn.
Den samme parkeringssvindel har tidligere kørt i Københavns Kommunes navn. APCOA skriver desuden på apcoa.dk, at der også er falske opkald i omløb, hvor den, der ringer, udgiver sig for at være selskabet.
APCOA sender aldrig SMS om ubetalt parkering
Det er hele svaret på spørgsmålet “sender APCOA sms’er?”. Selskabet har slået fast, at det aldrig sender sms’er ved manglende betaling af kontrolafgifter, og at det aldrig beder om betaling via links i sms’er. Får du alligevel sådan en besked, er der ikke noget at undersøge nærmere. Den er falsk, uanset hvor rigtigt afsendernavnet ser ud.
APCOA kan derimod godt sende dig en kvittering på en parkering, du selv har startet i APCOA FLOW-appen. En kvittering er ikke et krav – og det er kravet med linket, du skal reagere på.
Det siger APCOA selv
På apcoa.dk står advarslen øverst: “OBS! Vi oplever i øjeblikket at der er falske SMS’er og opkald i omløb, hvor afsender udgiver sig for at være APCOA og beder om betaling for parkering via et link.”
Adm. direktør Fredrik Westergård udtalte i juni 2026, at selskabet så en udvikling, hvor svindlere forsøgte sig via forskellige falske hjemmesider. APCOA opfordrer til, at man kun bruger www.apcoa.dk, og at mistænkelige beskeder videresendes til 7726, teleselskabernes spamnummer.
Sådan foregår APCOA sms-svindlen – trin for trin
Svindlen har tre led. En besked, en kopiside og en indtastning. De tre led er bygget som en tragt. Du får en besked, du trykker på et link, og du taster noget ind – og hvert led har kun ét formål, nemlig at få dig et skridt videre uden at stoppe op. Svindleren behøver faktisk ikke ramme dig præcist. Han skal bare ramme dig på et tidspunkt, hvor du har travlt.
Det, du skal holde øje med, er derfor ikke afsenderen, men måden det foregår på. Beder en besked dig om at gøre noget nu, og skal det ske gennem et link, den selv leverer, så er det dér, alarmen skal gå – uanset hvilket navn der står i toppen. Det er det samme mønster hver gang, bare med et nyt navn på.
Og håndteringen er sådan set ret banal. Du skal bare gøre ingenting i selve beskeden. Vil du vide, om der er hold i den, lukker du sms’en og finder selv vejen frem. Så falder svindlen fra hinanden af sig selv.
SMS’en: 17 kroner og en frist på 48 timer
Beskeden oplyser, at din nummerplade er “scannet ved udkørslen”, at parkeringen ikke er betalt, og at du skylder 17 kroner. Du har 48 timer, før der lægges et administrationsgebyr oven i. Sådan beskriver Tjekdet kampagnen.
Både beløbet og fristen er valgt med omhu. 17 kroner er jo for lidt til, at de fleste gider tjekke efter, og 48 timer er kort nok til, at du handler nu i stedet for at ringe til selskabet i morgen. Kortnummeret er målet. De 17 kroner er bare vejen derhen.
Den falske betalingsside: nummerplade først, kortoplysninger bagefter
Linket fører til en kopi af APCOA’s egen side. Først bliver du bedt om din nummerplade. Siden “finder” derefter den afgift, du aldrig har fået, og beder om fulde kortoplysninger for at gennemføre betalingen på 17 kroner.
Rækkefølgen er ikke tilfældig. Nummerpladen får siden til at føles personlig, og på det tidspunkt har du allerede besluttet dig for at betale. Er kortoplysningerne først indtastet, ryger de videre til større køb eller til salg.
Derfor ser SMS’en så ægte ud
Den vigtigste grund til, at mange falder i, er teknisk. Afsendernavnet kan skrives frit. Ved såkaldt spoofing sætter afsenderen et vilkårligt navn – for eksempel “APCOA” eller “PARK” – i afsenderfeltet.
Konsekvensen er, at telefonen samler beskeden i den eksisterende beskedtråd med ægte beskeder fra samme afsendernavn. Har du tidligere fået en kvittering på en digital p-tilladelse, kan den falske sms lægge sig lige under den. At tråden ser bekendt ud, er altså intet bevis – det er præcis den effekt, svindlerne er ude efter.
Ægte eller falsk? Se forskellen
Og hvad er det så helt konkret, der adskiller de to? Her står de over for hinanden.
| Kendetegn | Ægte APCOA-kontakt | Falsk SMS |
|---|---|---|
| Type besked | Kvittering på en parkering, du selv har startet | Krav om betaling for en parkering, du ikke kender |
| Beløb | Prisen for parkeringen, eller en kontrolafgift på flere hundrede kroner | 17 kroner – sat lavt, så du ikke tjekker efter |
| Betalingsvej | APCOA FLOW-appen eller apcoa.dk, som du selv åbner | Et link i beskeden til et domæne, du ikke kender |
| Frist | Oplyst betalingsfrist med klagevejledning | 48 timer, med trussel om administrationsgebyr |
| Oplysninger | Ingen kortoplysninger via sms | Nummerplade først, derefter fulde kortoplysninger |
De falske APCOA-hjemmesider – og den ene ægte
Der findes kun én rigtig adresse, og det er www.apcoa.dk. Alt andet med “apcoa” i navnet er falsk. Tjekdet havde den 17. juni 2026 identificeret mindst 75 forskellige apcoa-domæner i brug til phishing og vurderede, at det reelle tal var væsentligt højere. APCOA selv nåede op på over 100 dagen efter.
Kendte falske domæner
Domænerne herunder er navngivet af APCOA (4. juni 2026) og Tjekdet (17. juni 2026). Listen er et øjebliksbillede – brug den som mønstergenkendelse, ikke som facitliste. Skriv ikke adresserne ind i browseren.
- Navngivet af APCOA apcoa.cfd/dk, apcoafine.cfd/dk, apcoadk.cfd/dk og kk-dk.org/ad
- Navngivet af Tjekdet apcoadenmark.com, apcoadk.org og apcoab.buzz
Sådan tjekker du domænet i beskeden
Kig på det, der står umiddelbart før den første skråstreg. Der skal stå apcoa.dk – hverken mere eller mindre. Mønstrene går igen: et ekstra ord (fine, denmark, dk) klistret på navnet, en ukendt endelse som .cfd, .buzz eller .org i stedet for .dk, eller “apcoa” placeret som undermappe frem for som domæne. Er du i tvivl, så luk siden og skriv apcoa.dk ind manuelt.
Sådan håndterer du beskeden
APCOA’s egne råd er de bedste at holde sig til – og så er de også nemme at skrive bag øret. Det handler i bund og grund om at lade være og ignorere. Lad linket stå uåbnet, selvom du er nysgerrig på, hvad der gemmer sig bag. Siden er ikke et kig ind i svindlen, men selve formålet med svindlen. Du skal aldrig taste nogen information ind – hverken nummerplade eller kortoplysninger.
Vil du anmelde forsøget på svindel, kan digital kriminalitet meldes online hos politiet – og det tager bare et par minutter. Gør du det, så tag et screenshot af beskeden, da det er din dokumentation. Bagefter skal du blokere afsenderen og slette SMS’en, så du ikke falder over den igen.
Har du tastet kortoplysningerne ind?
Så tæller de første timer. Tag trinnene i den her orden.
- 1. Spær kortet Bankappen klarer det på få sekunder under kortindstillinger. Har du den ikke, finder du bankens døgnåbne spærringsnummer på deres egen side.
- 2. Sig nej til de godkendelser, der dukker op Trækket kommer typisk kort efter, at kortet er tastet ind. Godkend ingenting.
- 3. Kig efter trækket – også i fremmed valuta Betalingen dukker sjældent op som “APCOA”, men som et ukendt firmanavn og gerne i en anden valuta end kroner.
- 4. Gør indsigelse mod betalingen Er pengene trukket, siger du det til banken og gør indsigelse. Kortbetalinger kan i modsætning til overførsler rulles tilbage.
- 5. Gem dokumentationen Tag screenshots af sms’en, den falske side og posteringen, inden du rydder op. Det er dem, du bliver bedt om senere.
Sådan tjekker du, om du faktisk skylder APCOA penge
Der kan selvfølgelig ligge en rigtig regning et sted, og den finder du ad en vej, du selv vælger. Har du parkeret gennem APCOA FLOW, ligger dine parkeringer og betalinger i appen, og der er ikke rigtig andre steder at lede. Vil du hellere ind på hjemmesiden, skriver du apcoa.dk ind i browseren selv, ikke gennem et link og ikke gennem en søgeannonce.
Er du stadig i tvivl bagefter, kan du ringe til kundeservice på det nummer, selskabet selv oplyser, +45 45 26 76 90. Fælles for de tre veje er, at det er dig, der åbner døren. Det er hele forskellen på et tjek, du kan stole på, og et, svindleren har lagt til rette for dig.
Husk også, at en kontrolafgift fra et privat parkeringsselskab som udgangspunkt skal sættes på bilen eller afleveres til føreren på stedet. Findes afgiften ikke i selskabets eget system, er der ikke noget krav – det gennemgår vi på siden om falske parkeringsbøder.
Sådan anmelder du svindlen
Anmeldelsen tager fem minutter, og banken spørger efter den, før de behandler din sag.
- Politiet Anmeld phishing og anden digital kriminalitet online hos politiet. Har du mistet penge, skal du anmelde uanset hvad.
- Videresend til 7726 APCOA henviser selv til teleselskabernes spamnummer, hvor du kan videresende den falske sms.
- Fortæl APCOA om linket Selskabet vil gerne have de falske adresser, så siderne kan blive lukket ned.
Hvem står bag? Samme bagmænd som Københavns Kommune- og Dao-svindlen
APCOA-kampagnen er ikke et enkeltstående indfald. Tjekdets gennemgang knytter den til de tidligere bølger af falske sider i Københavns Kommunes og pakkefirmaet Daos navn. Samme opsætning, samme fremgangsmåde, og siderne ligger på servere hos den kinesiske techgigant Tencent under AS-nummer 132203 – en slags postnummer for servere.
Det forklarer sådan set tempoet. Når siderne bygges fra samme skabelon, koster det næsten ingenting at skifte domæne, så snart et bliver lukket. Derfor er det mere værd at kende mønsteret end adresserne.
Andre p-selskaber og afsendere, svindlerne bruger
Har du fået APCOA-versionen, får du sandsynligvis en anden version om et par måneder. Afsendernavnet skiftes ud, mens resten af opsætningen er den samme.
- Q-Park Q-Park oplyser selv, at deres sms’er kun bekræfter en parkering, der allerede er registreret, og at de aldrig indeholder betalingslinks. En svindel-sms i Q-Parks navn følger nøjagtig samme skabelon som APCOA-versionen.
- Københavns Kommune og “PARK” Afsendernavnet “PARK” har været brugt i flere bølger, både i kommunens og i myndigheders navn.
- Dao, PostNord og GLS Samme skabelon, men med et pakkegebyr i stedet for en p-afgift – se smishing og falske pakkebeskeder.
Phishing og smishing – kort forklaret
Phishing dækker over det at snyde sig til følsomme oplysninger ved at låne en afsenders navn. Sker det over sms, hedder det smishing. APCOA-versionen har alle fire ingredienser på én gang. Et navn, du kender, et beløb, du ikke gider slås om, en frist på to døgn og en side, der er kopieret ned til logoet. Resten af typerne ligger i vores oversigt over svindel og bedrageri på nettet, og de falske opkald i APCOA’s navn hører under telefonsvindel.
