Falske parkeringsbøder: Sådan spotter du svindel-sms’en
Nej, du har sandsynligvis ikke fået en bøde. Får du en sms om en ubetalt parkeringsbøde med et link, du skal betale igennem, er beskeden med stor sandsynlighed falsk. Svindlerne bag falske parkeringsbøder skriver i Københavns Kommunes, APCOA’s, Q-Parks eller Færdselsstyrelsens navn, og beløbet er sat lavt nok til, at de fleste betaler uden at tjekke efter. Klik ikke på linket – slet beskeden.
Længere nede står kendetegnene på falske parkeringsbøder, hvad svindlerne er efter, hvordan du finder ud af, om du overhovedet har en parkeringsafgift, og hvad der skal ske, hvis kortoplysningerne allerede er tastet ind. Vi tager også de varianter, der ikke kommer på sms. Falske p-bøder i forruden, opkrævninger på mail og falske QR-koder på p-automaten.
Hvad er en falsk parkeringsbøde?
En falsk parkeringsbøde er en besked om en parkeringsafgift, du aldrig har fået, sendt for at lokke betalingen – eller kortoplysningerne – ud af dig. Den udbredte version kommer som sms. Du har angiveligt en ubetalt afgift, og gebyret stiger, hvis du ikke betaler nu. Linket fører til en side, der er bygget for at ligne kommunens eller p-selskabets egen betalingsside.
Beløbet er lille med vilje. I flere af de sager, der har været fremme, er kravet eksempelvis 17 kroner, der skal betales inden for 48 timer. Kortnummeret er det egentlige mål – ikke de 17 kroner, du taster det ind for at betale.
Hvem udgiver svindlerne sig for at være?
Afsendernavnet er valgt, fordi det er genkendeligt nok til, at du ikke stopper op. Når det gælder bedrageri om falske parkeringsbøder, så udgiver svindlerne sig oftest for at være en virksomhed eller myndighed, der også håndterer den slags. Vi har herunder listet nogle af de mest velkendte instanser, som svindlerne udgiver sig for at være.
Kommuner – Københavns Kommune og andre
Københavns Kommune er den mest misbrugte afsender. Beskederne kommer typisk med afsendernavnet “Park” og linker til domæner, hvor ord som parkering, kk og dk er blandet sammen. Tjekdet har kortlagt mere end 100 hjemmesider, der udgiver sig for at være Københavns Kommune. Kommunen har selv slået fast, at den aldrig beder om kontooplysninger via en sms eller et link.
Parkeringsselskaber – APCOA, Q-Park, EasyPark og ParkZone
Selskaberne advarer om det samme mønster. Q-Park oplyser, at de kun sender sms’er, der bekræfter en registreret parkering, og at de aldrig beder om betalingsoplysninger eller sender betalingslinks. Hos EasyPark lyder beskeden præcis ens. En parkeringsafgift betales ikke via telefon eller e-mail. APCOA har fundet over 75 falske hjemmesider i deres navn og gør opmærksom på, at de falske sms’er nogle gange lander i en eksisterende sms-tråd – så beskeden står jo lige under ægte beskeder fra samme afsendernavn. Den sag har vi taget for sig på siden om falske sms’er fra APCOA.
Myndigheder – Færdselsstyrelsen og Trafikstyrelsen udskriver slet ikke p-bøder
Det er det hurtigste tjek af dem alle. Trafikstyrelsen politianmeldte i december 2025 en bølge af falske opkrævninger på typisk over 4.000 kroner, sendt på mail i styrelsens og Færdselsstyrelsens navn. Ingen af de to styrelser udskriver parkeringsbøder til borgere. Færdselsstyrelsen har derudover advaret om sms’er med afsendernavne som “PARK” og “Statens motorkontor”, der linker til sider, som kan forveksles med styrelsens officielle hjemmeside.
Sådan genkender du den falske sms
Du behøver ikke være særligt teknisk anlagt for at genkende en falsk SMS. Det vigtigste er at vide, at de ting, der får beskeden til at virke ægte – egentlig ikke bærer nogen autoritet i sig selv. Afsendernavnet kan skrives frit, så “Park” eller et kommunenavn i toppen er ikke et bevis på, at beskeden er ægte.
Beskeden kan endda havne i en gammel SMS-tråd, som du faktisk ved er fra den rigtige afsender, så selv det er ikke et blåstempel. Det, der er vigtigt for dig, er adressen bag linket. Du kan læse det, der står inden første skråstreg og spørge dig selv, om sandsynligheden for, at det er kommunens eller p-selskabets egen adresse – ligner det volapyk, er det nok et svindelnummer.
Og hvordan ser forskellen så ud i praksis? Sæt det ægte og det falske krav op ved siden af hinanden.
| Kendetegn | Ægte afgift | Falsk besked |
|---|---|---|
| Afsender | Kommunen, politiet eller et navngivet p-selskab | “Park”, “PARK” eller et myndighedsnavn, der ikke udskriver p-bøder |
| Beløb | Faste takster, typisk flere hundrede kroner | 17-49 kroner, sat lavt for at slippe under din opmærksomhed |
| Betalingsvej | Kommunens egen selvbetjening, girokort eller p-selskabets egen side | Et link i sms’en til et fremmed domæne |
| Frist | Uger, med en oplyst klagefrist | Timer, med trussel om stigende gebyr |
| Oplysninger | Afgiftsnummer og nummerplade, du selv indtaster hos afsenderen | Fulde kortoplysninger, nogle gange MitID eller cpr-nummer |
Hvad vil svindlerne have fra dig?
Målet er dine betalingsoplysninger. På den falske side bliver du bedt om nummerplade og kortoplysninger, og de 17 kroner er kun anledningen. Når kortnummeret først er tastet ind, kan det bruges til langt større køb eller sælges videre. Skal du også godkende med MitID, handler det ikke længere om et enkelt køb, men om adgang til at handle i dit navn.
Nummerplade og cpr-nummer har værdi i sig selv, fordi de gør den næste henvendelse mere overbevisende. Det er derfor, en tilsyneladende harmløs indtastning kan ende som et opkald fra “din bank” en uge senere.
Hvad skal du gøre, hvis du får sms’en?
- Klik ikke på linket Heller ikke for at se, hvad der sker. Siden er hele svindlen.
- Svar ikke Et svar bekræfter kun, at nummeret er aktivt og bliver læst.
- Blokér afsenderen og slet beskeden Tag et screenshot først, hvis du vil anmelde den.
- Tjek selv efter Gå ind hos kommunen eller p-selskabet på en adresse, du selv har fundet – aldrig via linket.
Har du allerede indtastet dine kortoplysninger?
Hvis du allerede har sendt dine kortoplysninger til noget, du mistænker for at være bedrageri, handler det om at agere med det samme. Du skal starte med at spærre kortet – det kan du både gøre ved at gå ind under kortindstillinger i din netbank eller bank app eller ved at ringe til Nets.
Svindlerne vil typisk forsøge at gennemgøre en betaling få minuter efter. Derfor skal du nøje læse bankens beskeder, hvis du får nogle – i stedet for at klikke dem væk. Har du også brugt dit MitID, skal du spærre det. Du kan altid bestille et nyt bagefter.
Er der allerede trukket et beløb fra din konto, skal du kontakte banken og gøre indsigelse – ved kortbetalinger har du en reel mulighed for at få pengene igen. Og tag en masse screenshots undervejs af SMS’en, den falske side og andet relevant. Det er dem din anmeldelse og indsigelser kommer til at bygge på.
Sådan tjekker du, om din parkeringsbøde er ægte
Der er tre slags krav, og de tjekkes hvert sit sted. Politiet gør selv opmærksom på forskellen. Kommunerne udsteder parkeringsafgifter på offentlige p-pladser, private parkeringsselskaber udsteder kontrolafgifter på private arealer, og kun politiet kan udstede en egentlig parkeringsbøde.
- Kommunal parkeringsafgift Log ind på kommunens egen selvbetjening. I København er det parkering.kk.dk med MitID, hvor du kan se, betale og klage over afgiften.
- Kontrolafgift fra et p-selskab Åbn selskabets egen app, eller skriv adressen ind selv. Har du ikke et afgiftsnummer fra en seddel på bilen, er der god grund til tvivl.
- Parkeringsbøde fra politiet Den kommer gennem Digital Post eller som brev – aldrig som et betalingslink på sms.
Sådan anmelder du svindlen
Anmeldelsen tager få minutter, og uden den kommer du sjældent videre hos banken.
- Politiet Digital kriminalitet anmeldes online hos politiet. Har du mistet penge, anmelder du under alle omstændigheder.
- Sikkerdigital.dk Myndighedernes portal om digital sikkerhed samler de aktuelle svindelbølger og tager imod eksempler på phishing – se sikkerdigital.dk.
- Den misbrugte afsender Kommunen og p-selskaberne vil gerne have det falske link, så siden kan blive lukket ned.
Andre varianter: falske p-bøder i forruden, e-mails og falske QR-koder
Sms’en er den mest udbredte variant, men en falsk parkeringsbøde kan lige så godt komme på mail, på papir eller gennem en QR-kode.
- Opkrævning på mail Trafikstyrelsen politianmeldte netop den variant. Mails med krav på typisk over 4.000 kroner i styrelsernes navn. Et stort beløb og en myndighed, der ikke udskriver p-bøder, er to røde flag på én gang.
- Seddel i forruden Siden 1. juli 2025 skal en kontrolafgift fra et privat p-selskab placeres synligt på bilen eller gives til føreren på stedet. En kontrolafgift, du først modtager med posten bagefter, kan du som hovedregel se bort fra. Omvendt er en seddel i forruden heller ikke i sig selv et bevis – tjek afgiftsnummeret hos selskabet, før du betaler.
- Falsk QR-kode på p-automaten Svindlerne sætter klistermærker med deres egen QR-kode på automater, skilte og ladestandere. Sidder koden som et klistermærke eller et underligt sted, så lad den være, og tjek domænet, hvis du allerede har scannet.
Phishing og smishing – kort forklaret
Phishing er digitalt bedrageri, hvor gerningsmanden lokker følsomme oplysninger ud af modtageren ved at udgive sig for at være en afsender, du har tillid til. Foregår det på sms, kaldes det smishing. Den falske parkeringsbøde er et skolebogseksempel. Velkendt afsender, lille beløb, kort frist og en side, der er bygget til at se rigtig ud. De øvrige typer har vi samlet i oversigten over svindel og bedrageri på nettet.
