Telefonsvindel: sådan genkender du fup-opkald og spoofing

Skrevet af: Peter Danielsson
Opdateret: 31/08/2026

Telefonen ringer, og displayet viser din banks nummer. Stemmen i den anden ende kender dit navn, ved hvilken bank du bruger, og fortæller, at der er registreret et mistænkeligt køb på dit kort. Du skal blot godkende med MitID, så bliver betalingen stoppet. Det er telefonsvindel – og nummeret i displayet siger intet om, hvem der i virkeligheden ringer.

Kriminelle forsøgte at stjæle 548 mio. kr. fra danske bankkonti i 2025, og det lykkedes dem at få omkring 280 mio. kr. fordelt på 3.118 sager. Det fremgår af Finans Danmarks opgørelse fra april 2026, og en stor del af de sager begynder med et opkald. Herunder gennemgår vi de typer, der bliver brugt i Danmark lige nu, hvordan du hører forskel på et fup-opkald og et rigtigt, hvornår et salgsopkald i sig selv er ulovligt – og hvad de første timer skal bruges til, hvis du allerede har sagt ja.

Typerne af telefonsvindel i Danmark

Telefonsvindel dækker alt fra automatiske opkald, der lægger på efter et halvt ring, til samtaler på tyve minutter med en person, der har læst op på dig først. Fælles for dem er, at de vil have én af tre ting: dine kortoplysninger, en MitID-godkendelse eller en overførsel, du selv trykker igennem. Det er derfor, samtalen altid ender med, at du skal gøre noget nu.

Herunder er de varianter, vi ser oftest i Danmark. Nogle af dem er bedrageri efter straffeloven, andre er salgsopkald, der er ulovlige efter forbrugeraftaleloven – og et par af dem er begge ting på én gang.

Falske bankopkald

Den hyppigste og dyreste variant. Personen præsenterer sig som ansat i din banks sikkerhedsafdeling, nævner en mistænkelig betaling og beder dig godkende med MitID eller flytte pengene til en “sikker konto”. Kontoen tilhører svindleren, og godkendelsen frigiver dine penge frem for at beskytte dem.

Spoofing af nummervisningen

Afsenderen kan sætte et vilkårligt nummer i displayet, også bankens eller politiets rigtige hovednummer. Du kan ikke se på skærmen, at opkaldet kommer fra udlandet, og et opslag på nummeret vil bekræfte, at det tilhører en rigtig virksomhed.

Smishing – svindel via SMS

En besked om en pakke, en regning eller en overskredet betaling med et link, der fører til en side, som ligner afsenderens. Beløbet er lille, typisk 19 til 49 kroner, fordi det er kortoplysningerne og tilladelsen til en løbende betaling, der er målet. Metoden gennemgår vi for sig under smishing, og to af de varianter, vi ser oftest i Danmark, er falske parkeringsbøder og falske SMS’er i APCOA’s navn.

Wangiri: det tabte opkald

Et automatisk system ringer og lægger på, før du kan svare. Ringer du tilbage, rammer du et overtakseret nummer i udlandet, og prisen står på næste regning. Navnet betyder “et ring og læg på” på japansk, hvor metoden blev set første gang.

Beskeden om en ny telefonsvarer

En stemme eller SMS oplyser, at du har en besked, du ikke har aflyttet, og at du skal ringe til et nummer eller trykke en tast for at høre den. Nummeret er overtakseret, og samtalen bliver holdt i gang så længe som muligt.

Falsk teknisk support

Opkaldet kommer fra “Microsoft” eller virksomhedens it-afdeling og handler om en fejl på din computer. Du bliver bedt om at installere et fjernstyringsprogram, og derefter har den anden part adgang til din netbank, mens du selv sidder og ser på.

Opkald fra politiet eller en myndighed

Nummeret ser rigtigt ud, og sagen lyder alvorlig: dit CPR-nummer er brugt til hvidvask, eller der ligger en sag mod dig. Formålet er at gøre dig bange nok til at samarbejde. Dansk politi ringer ikke og beder dig overføre penge eller oplyse koder.

SIM swapping

Svindleren får udstedt et nyt SIM-kort til dit nummer ved at udgive sig for at være dig hos teleselskabet. Derefter modtager han de SMS-koder, der skal bekræfte betalinger og logins, og du opdager det først, når din egen telefon mister forbindelsen.

“Hej mor” på WhatsApp og Messenger

En besked fra et ukendt nummer om, at telefonen er gået i stykker, og at det er dit barn eller en ven, der skriver. Efter et par beskeder kommer bønnen om en hurtig overførsel, fordi netbanken ikke virker på den nye telefon.

Advarslen om virus på telefonen

Et opkald eller en besked om, at din telefon er inficeret, og at du skal hente en app eller ringe til support. Appen er selve problemet: den giver adgang til beskeder, koder og bankapp.

Investeringsrådgiveren, der ringer tilbage

Du har udfyldt en formular om aktier eller krypto, og nu ringer en rådgiver dagligt. Afkastet kan følges i realtid på en platform, der ser professionel ud. Problemerne begynder, når pengene skal ud igen, og der pludselig skal betales gebyrer og skat, som ikke findes.

Telefonsælgeren, der ikke må ringe

El, forsikring, alarm eller pensionstjek, hvor der presses på for en underskrift i røret. Det er sjældent bedrageri, men uanmodede salgsopkald til forbrugere er som udgangspunkt forbudt i Danmark, og aftalen er ofte ikke bindende.

Spoofing: Derfor ser nummeret rigtigt ud

Spoofing er det, der får de falske bankopkald til at virke. Det, du ser i displayet, er ikke en måling af, hvor opkaldet kommer fra – det er en oplysning, som afsenderen selv sender med. Derfor kan et opkald fra et callcenter i udlandet vises som bankens hovednummer, som politiets omstilling eller som et almindeligt dansk mobilnummer – Digitaliseringsstyrelsen har lavet en side, hvor du kan læse om fup-opkald.

Teleselskaberne arbejder sammen om at filtrere de værste opkald fra, men de skriver selv, at det er teknisk svært at blokere dem helt. Teleselskabet 3 beskriver spoofing som “en type telefonsvindel, hvor svindlere ændrer det nummer, der vises på din telefon”, og henviser til, at branchen fortsat leder efter en fælles løsning. Får du gentagne opkald over længere tid, kan du bede dit teleselskab om et nyt nummer.

nummervisningen er ikke et bevis. Den kan bekræfte, at nummeret findes og tilhører din bank, uden at fortælle noget om, hvem der ringer. Det gælder også, når nummeret allerede står gemt i din telefon med bankens navn på.

Falske bankopkald: sådan lyder samtalen

Det falske bankopkald følger et fast forløb, og det er lettere at genkende, når man kender rækkefølgen. Først kommer en begrundelse, der giver dig en grund til at være taknemmelig: der er set et forsøg på at hæve et større beløb, eller dit kort er brugt i en anden by. Derefter kommer legitimeringen, hvor den anden part læser oplysninger op om dig – navn, adresse, måske de sidste fire cifre på kortet – som skal vise, at han sidder i systemet. Oplysningerne stammer typisk fra tidligere datalæk og er lette at få fat i.

Så kommer selve handlingen. Du skal godkende med MitID for at “afvise” betalingen, oplyse en kode fra en SMS eller overføre dit indestående til en konto, der bliver kaldt en sikker konto, en depotkonto eller en spærret konto. Ingen af de tre findes som noget, en bank beder dig oprette i telefonen.

Til sidst kommer presset. Du får at vide, at du ikke må lægge på, at sagen bliver lukket om få minutter, eller at du ikke må tale med andre om det, fordi der er en efterforskning i gang. Ingen bank har brug for, at du bliver i røret. Læg på, og ring til banken på det nummer, der står på dit kort eller i deres app.

Sådan genkender du et fup-opkald

Sproget afslører sjældent noget længere. Mange af opkaldene bliver ført på flydende dansk, og de dårligt oversatte robotstemmer er kun den mest primitive del af feltet. Til gengæld gentager selve opsætningen sig. Kør listen igennem – er der to eller flere hak, så læg på.

  • Du tog ikke selv kontakt Det er den mest almindelige indgang til svindel over telefonen. Din bank ringer ikke og beder dig godkende med MitID, og myndigheder ringer ikke om betalinger, du ikke har hørt om i forvejen.
  • Der bliver bedt om en kode eller en godkendelse MitID, en SMS-kode eller et kodeord er nøglen til dine penge. Ingen ansat i en bank, hos politiet eller i et teleselskab har en gyldig grund til at få dem oplyst i telefonen.
  • Du bliver bedt om at flytte penge selv Er der først en mistænkelig betaling, spærrer banken kortet. Den beder dig ikke overføre indestående til en anden konto, og den sender ikke en kurér efter dit kort.
  • Der er et tidspres Sagen lukker om ti minutter, gebyret stiger i morgen, eller kontoen bliver spærret i aften. Tidspresset er der udelukkende for at holde dig fra at ringe tilbage og tjekke efter.
  • Du må ikke lægge på eller spørge andre Formuleringer om fortrolighed og igangværende efterforskning bruges til at isolere dig. Det er et af de mest pålidelige tegn på, at samtalen ikke er ægte.
  • Betalingsmåden kan ikke fortrydes Bankoverførsel, MobilePay til en privat modtager, gavekort eller krypto. Pengene er væk i samme øjeblik, de er sendt, og en rigtig virksomhed kan tage imod kortbetaling.

Sådan undgår du telefonsvindel

Det, der gør telefonsvindel så svært at gardere sig imod, er sjældent en troværdig historie – det er høfligheden og medmenneskeligheden, der vækkes i én. Du lægger sjældent på midt i en samtale, og det er præcis den vane, der bliver brugt imod dig. Derfor skal du give dig selv lov til bare at slukke samtalen – og derefter bruge få minutter på at finde det rigtige telefonnummer på dem, personen i den anden ende påstår at repræsentere.

Er det en reel sag, så er den der stadig også bagefter – findes den ikke, så har du lige sparet dig selv for et langt efterspil. Det samme gælder med MitID. En godkendelse er din underskrift – ikke en bekræftelse på, at du har forstået, hvad der bliver sagt. Derfor skal du kun godkende det, du selv har sat dig ind i og forstået.

Du behøver ikke kunne gennemskue alle varianterne. Det er nok at have et par faste vaner, som holder, uanset hvilken historie der bliver fortalt i røret.

Er opkaldet lovligt? Reglerne for telefonsalg i Danmark

Mange opkald, der føles som svindel, er salgsopkald – og de er faktisk forbudt. Efter forbrugeraftalelovens § 4, stk. 1 må erhvervsdrivende som udgangspunkt ikke ringe uanmodet til forbrugere for at sælge noget. Forbuddet gælder, uanset om produktet er godt, og uanset hvor pænt sælgeren optræder.

Der er fire undtagelser, hvor et uanmodet salgsopkald er lovligt: bøger, abonnementer på aviser, ugeblade og tidsskrifter, forsikringer samt abonnementer på redningstjeneste og sygetransport. Derudover må analyseinstitutter ringe om undersøgelser, og velgørende organisationer må ringe om indsamlinger. Det oplyser Forbrugerombudsmanden, som også fører sagerne om de virksomheder, der overtræder forbuddet.

Det vigtigste for dig står i samme lov: en aftale, du indgår under et uanmodet telefonopkald, er som udgangspunkt ikke bindende. Har du sagt ja til et elselskab eller en forsikring i røret, uden selv at have bedt om at blive kontaktet, kan du altså afvise aftalen bagefter. Ringer sælgeren fra et af de fire undtagne områder, gælder den almindelige fortrydelsesret på 14 dage i stedet.

Vil du have de lovlige opkald væk også, kan du tilmelde dig Robinsonlisten via borger.dk. Listen beskytter mod adresseret reklamepost og mod de få opkald, der normalt er lovlige. To ting er værd at vide. Listen bliver opdateret hvert kvartal, så der kan gå op til tre måneder, før tilmeldingen er synlig for virksomhederne. Og den giver ingen særlig beskyttelse mod SMS og mails – de er i forvejen ulovlige uden samtykke.

Svindelnumre: kan du slå nummeret op?

Man søger selvfølgelig på nummeret, når opkaldet er lagt på, og de mange sider med lister over svindelnumre kan da også bekræfte, at netop det nummer har ringet til andre. Metoden har bare en indbygget svaghed: når nummeret er spoofet, jagter du den forkerte. Det kan være et tilfældigt dansk mobilnummer eller et rigtigt firmanummer, som aldrig har haft med sagen at gøre.

Derfor er nummeret det svageste spor i sagen. Indholdet af samtalen er det stærke – hvad der blev spurgt om, hvilken konto pengene skulle sendes til, og hvilket navn og medarbejdernummer den anden part brugte. Notér det, mens du husker det.

Et ukendt telefonnummer fra et indgående opkald bliver slået op på en liste over officielle telefonnumre.

Du kan stadig gøre nummeret nyttigt for andre. Alle de større teleselskaber tager imod anmeldelser af fup-opkald og fup-SMS’er fra deres kunder og bruger dem i arbejdet med at blokere trafikken. Videresend beskeden eller indberet nummeret hos dit eget selskab – det tager under et minut.

Du har givet oplysninger videre – hvad gør du nu?

Rækkefølgen betyder mere end farten. Det, du gør i den første halve time, afgør resten. Gør det her, i den rækkefølge:

  1. Spær kortet Gør det i din bankapp, hvis du kan komme til det. Ellers ring til Nets’ spærreservice på 44 89 29 29, som tager imod spærringer af Dankort og Visa/Dankort døgnet rundt. Hav dit navn, din adresse og dit konto- eller kortnummer klar.
  2. Spær dit MitID Har du godkendt noget eller oplyst en kode, skal MitID spærres på mitid.dk. Det stopper de godkendelser, der ellers kan blive brugt til at optage lån eller oprette abonnementer i dit navn.
  3. Kontakt banken samme dag Sig præcis, hvad der blev sagt, hvad du godkendte, og hvornår. Er en overførsel ikke nået frem endnu, kan banken i nogle tilfælde forsøge at kalde den tilbage.
  4. Saml dokumentationen Tidspunkt og varighed af opkaldet, nummeret i displayet, navne og kontonumre der blev nævnt, screenshots af beskeder samt kontoudtog. Det er materialet, både anmeldelsen og indsigelsen bygger på.
  5. Anmeld det til politiet Uden en anmeldelse kommer du sjældent videre – hverken hos banken eller hos et forsikringsselskab.
  6. Gør indsigelse over for banken Er der betalt med kort, løber der en frist. Send indsigelsen uden at vente på politiets svar.

Og så er der det, svindleren regner med, at du ikke ved: en bankoverførsel er ikke beskyttet som et kortkøb. Ved kortbetalinger kan du gøre indsigelse gennem kortudstederen og har reel chance for at få beløbet tilbage. Ved en overførsel fra konto til konto – og ved MobilePay mellem privatpersoner – har du ingen tilsvarende ret. Din bank kan godt forsøge at kalde beløbet tilbage, men det kræver jo, at modtagerens bank spiller med – og at pengene overhovedet stadig står der. Det er også derfor, det falske bankopkald altid ender med, at du selv skal trykke overførslen igennem.

Sådan anmelder du telefonsvindel

Anmeldelsen sker til politiet, og du kan gøre det online på politi.dk under digital kriminalitet eller ved at ringe 114. Beskriv opkaldet i den rækkefølge, det skete, og vedlæg dokumentationen fra punkt fire ovenfor. Har du mistet penge, skal du oplyse beløb, betalingsmåde og modtagerkonto – det er de oplysninger, der afgør, om der er et spor at følge.

En smartphone viser et falsk politiopkald med en mørk, hættebeklædt skikkelse som kontaktbillede.

Vær forberedt på, at mange sager bliver henlagt, fordi gerningsmanden sidder i udlandet. Anmeldelsen er stadig nødvendig: den er ofte en betingelse for, at banken behandler din indsigelse, og for at et forsikringsselskab dækker tabet. Flere anmeldelser mod samme kontonummer er desuden det, der får enkeltsager til at hænge sammen til en samlet sag.

Ud over politiet er der to steder, det er værd at gå videre til. Handler opkaldet om et salg, du er blevet presset til, hører sagen under Forbrugerombudsmanden, der fører tilsyn med forbuddet mod uanmodede salgsopkald. Og handler den om nummeret eller beskeden, kan du indberette den til dit teleselskab, så trafikken kan blokeres for andre.

Peter Danielsson

Peter Danielsson

Casino og betting ekspert

Peter Danielsson er casino- og bettingekspert med baggrund i journalistik. Han har skrevet hundredvis af anmeldelser med fokus på sikkerhed, retfærdighed og brugeroplevelse. Med særlig interesse for live dealer spil og sportsbetting giver han dig saglige, gennemarbejdede vurderinger, så du trygt kan vælge din næste spilleside.

Sikkerhed er afgørende, når man spiller på online casinoer. Vælg platforme med licens, der beskytter personlige oplysninger og tilbyder sikre betalingsmetoder.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er telefonsvindel?

Telefonsvindel er, når nogen ringer eller skriver til dig og udgiver sig for at være en anden - typisk din bank, politiet, et teleselskab eller en it-supportafdeling - for at få dine kortoplysninger, en MitID-godkendelse eller en overførsel. Nummeret i displayet kan forfalskes, så det ser ud, som om opkaldet kommer fra en rigtig virksomhed. Se alle varianterne, vi ser i Danmark.

Hvordan ved jeg, om det virkelig er min bank, der ringer?

Du kan ikke afgøre det ud fra nummeret, for det kan forfalskes. Læg på, og ring selv op til banken på det nummer, der står bag på dit kort eller i bankens app. En rigtig bankmedarbejder har intet problem med, at du gør det. Bliver du bedt om at blive i røret, om at godkende med MitID eller om at flytte penge til en "sikker konto", er det svindel. Sådan lyder det falske bankopkald.

Hvad er spoofing af telefonnumre?

Spoofing betyder, at afsenderen selv bestemmer nummeret, der vises i dit display. Et opkald fra et callcenter i udlandet kan derfor vises som din banks eller politiets rigtige nummer. Teleselskaberne arbejder på at filtrere opkaldene, men beskriver selv, at det er teknisk svært at blokere dem helt. Derfor er nummervisningen ikke et bevis.

Hvad gør jeg, hvis jeg har godkendt med MitID under et opkald?

Spær dit kort i bankappen eller på Nets' spærreservice 44 89 29 29, og spær dit MitID på mitid.dk. Kontakt banken samme dag. Saml screenshots, kontoudtog og oplysninger om opkaldet, anmeld det til politiet og gør indsigelse over for banken uden at vente på politiets svar. Se rækkefølgen, trin for trin.

Hvor anmelder jeg telefonsvindel?

Til politiet - online på politi.dk eller 114. Har du mistet penge, skal du oplyse beløb, betalingsmåde og modtagerkonto. Mange sager henlægges, fordi gerningsmanden sidder i udlandet, men anmeldelsen er ofte en betingelse for, at bank og forsikring behandler din sag. Sådan skriver du anmeldelsen.

Må telefonsælgere ringe til mig uden at spørge først?

Nej, som udgangspunkt ikke. Efter forbrugeraftalelovens § 4, stk. 1 er uanmodede salgsopkald til forbrugere forbudt. Undtagelserne er bøger, avis- og tidsskriftsabonnementer, forsikringer samt abonnementer på redningstjeneste og sygetransport. En aftale, du indgår under et uanmodet opkald, er desuden som udgangspunkt ikke bindende. Se undtagelserne og dine rettigheder.