Identitetstyveri: Sådan forebygger du det i 2026
Du oplever muligvis pludselig, at du ikke kan logge ind med din rigtige adgangskode – eller dine venner får beskeder fra din profil, du ikke har sendt. Det kan være nogle af flere tegn på, at en anden har fået fat i dine personlige oplysninger og bruger dem i dit navn. Det kaldes identitetstyveri, og svindlerne er ikke kun ude efter dine penge. De kan også skade dit omdømme.
Metoderne bliver løbende mere avancerede, men de fleste angreb følger et mønster, du kan lære at genkende. Phishing, malware, falske e-mails og falske profiler går igen og igen på tværs af platforme – uanset om svindlerne vil have dit kortnummer, dit CPR-nummer eller adgang til din konto. Kender du først det mønster, opdager du ofte forsøget, før skaden er sket.
Herunder gennemgår vi de mest almindelige metoder én for én, og hvordan identitetstyveri ser ud på Facebook, Instagram og X. Bagefter giver vi dig syv konkrete råd, der begrænser skaden, og vi viser dig, hvor du anmelder sagen og får hjælp, hvis det allerede er sket.
De mest almindelige metoder til identitetstyveri på nettet
Tyveri af personlige oplysninger på nettet bliver mere og mere almindeligt. Svindlerne har flere metoder til at få fat i dine oplysninger og bruge dem til svindel. Her er de syv, du oftest møder, så du ved, hvordan angrebet foregår, og hvordan du stopper det.
- Phishing
- Malware
- Falske e-mails
- Angreb på servere
- Doxing
- Brud på persondatasikkerheden
- Falske profiler
Phishing
Ved phishing narrer svindlerne dig til at udlevere personlige eller økonomiske oplysninger. De udgiver sig for at være en bank, en virksomhed eller en myndighed og kontakter dig på e-mail, sms eller telefon. Målet er at få dine adgangskoder, kortnumre og kontonumre. Kommer forsøget som sms, kaldes det smishing.
Oplysningerne bruges til svindel, tyveri, afpresning eller nye it-angreb. Phishing udnytter din tillid og presser dig til at handle hurtigt. Forsvaret er derfor enkelt: tjek altid, om henvendelsen er ægte, før du svarer. Det gælder også ved telefonsvindel, hvor svindleren ringer i bankens navn.
Malware
Malware er skadelig software, der inficerer din computer eller telefon, uden at du ved det. Den findes i mange former, for eksempel adware, spyware, virus, trojanske heste, orme og ransomware. Alle enheder kan blive ramt: pc, Mac, mobiltelefon og tablet.
Når malware først er installeret, kan den gøre enheden langsom, vise uønskede reklamer, stjæle dine oplysninger, kryptere eller slette filer, overvåge det, du laver, eller overtage hele systemet. Du beskytter dig med et sikkerhedsprogram, der finder og fjerner truslerne, og ved at holde det opdateret.
Falske e-mails
Falske e-mails skal få dig til at udlevere oplysninger eller besøge en skadelig hjemmeside. Afsenderen udgiver sig typisk for at være en, du stoler på – for eksempel din bank eller en offentlig myndighed. Formålet er at stjæle adgangskoder og kortnumre, installere malware eller afpresse dig.
Du afslører de fleste ved at tjekke afsenderens adresse, emne og links. Hold musen over et link, og se, hvor det fører hen, før du klikker. Åbn aldrig en vedhæftet fil, du ikke ventede, heller ikke når mailen ser officiel ud.
Angreb på servere, der opbevarer data
Her går angrebet efter de servere, hvor virksomheder og institutioner opbevarer dine data. Serverne gemmer store mængder dokumenter, billeder, videoer og databaser. Er de koblet til et netværk eller til internettet, kan it-kriminelle angribe dem udefra.
Angriberne vil have fat i fortrolige oplysninger, afpresse ejeren, sabotere driften eller sprede malware og virus. Serverne beskyttes med adgangskoder, kryptering, firewalls og antivirus. Bliver en virksomhed, du er kunde hos, ramt, så følg rådene om brud på persondatasikkerheden herunder.
Doxing
Doxing betyder, at nogen samler personlige oplysninger om dig og offentliggør dem uden dit samtykke, som regel på nettet. Formålet er at skade, ydmyge eller skræmme dig. Doxing kan afsløre dit rigtige navn, din adresse og dit arbejde, men også dit telefonnummer og din økonomi.
Doxing rammer mange mennesker. Det bedste forsvar er at tænke over, hvad du deler offentligt. Gennemgå dine profiler, og fjern adresse, telefonnummer og andre oplysninger, som fremmede ikke har brug for at kende.
Brud på persondatasikkerheden
Et brud på persondatasikkerheden sker, når personoplysninger bliver tilgået eller videregivet uden tilladelse. Det kan være økonomiske, helbredsmæssige eller juridiske oplysninger eller dine ID-oplysninger, og mange af dem er beskyttet af loven.
Bruddet kan føre til forskelsbehandling, identitetstyveri, svindel, afpresning eller tab af omdømme. Det kan skyldes et it-angreb, en menneskelig fejl, fysisk tyveri eller et uheld. Brud forebygges med passende sikkerhed og overholdelse af databeskyttelsesreglerne (GDPR).
Identitetstyveri på sociale medier betyder, at nogen udgiver sig for at være en anden med en falsk profil eller en hacket konto. Det samme ses ved svindel med Airbnb. Svindlerne vil narre dig til at udlevere oplysninger, lokke dig ind i ulovlige aktiviteter eller skade den efterlignede persons omdømme.
Svindlerne efterligner typisk personer, du stoler på, som venner, familie eller kendte. Alle kan blive ramt, uanset hvor kendte eller private de er. Du beskytter dig ved at tjekke, om en profil er ægte, holde følsomme oplysninger for dig selv og anmelde misbrug til platformen.
Identitetstyveri på Facebook
Identitetstyveri på Facebook sker, når nogen bruger din konto uden din tilladelse til svindel eller anden kriminalitet. Du opdager det på mistænkelig aktivitet: opslag, beskeder, venneanmodninger eller ændringer af adgangskoden, du ikke selv har lavet.
Søg også efter dit navn i Facebooks søgefelt. Så ser du, om der findes falske profiler, der udgiver sig for at være dig eller en, du kender. Beskyt kontoen med en stærk adgangskode, du kun bruger ét sted, og slå totrinsbekræftelse til. Gennemgå indstillingerne for privatliv og sikkerhed, og anmeld falske profiler.
Identitetstyveri på Instagram
Din Instagram-konto er – og skal være – din egen, og bruger andre den uden din tilladelse, er det også en form for tyveri. Tegnene er de samme som på Facebook. Opslag, beskeder, følgeanmodninger eller ændringer af adgangskoden, du ikke står bag. Svindlerne bruger ofte falske profiler til konkurrencer med præmier, der ikke findes. Prisen for at deltage er dine personlige eller økonomiske oplysninger.
Søg efter dit navn, og se, om nogen har oprettet en profil, der udgiver sig for at være dig. Reglerne for at undgå svindel og bedrageri på nettet gælder også her. Brug en unik adgangskode, slå totrinsbekræftelse til, og anmeld falske profiler direkte til Instagram.
Identitetstyveri på X (tidligere Twitter)
Kontotyveri på X (tidligere Twitter) betyder, at nogen bruger din konto til opslag, direkte beskeder eller andre handlinger uden din tilladelse. For at få kontoen tilbage skal du kende de tegn, der afslører tyveriet.
Din normale adgangskode virker ikke længere, eller X sender dig en e-mail om, at din adgangskode eller e-mailadresse er ændret. Du ser opslag eller beskeder, du ikke står bag, eller du får mistænkelige advarsler om login. Ser du et af tegnene, skal du handle hurtigt for at få kontoen tilbage og undgå mere skade.
Hvad gør du ved identitetstyveri på nettet?
Tyveri af personlige oplysninger er en alvorlig forbrydelse, der kan få store konsekvenser for dit liv. Nogle faste vaner gør det sværere at ramme dig, og de samme skridt begrænser skaden, hvis nogen allerede bruger dine oplysninger. Her er de vigtigste råd ved identitetstyveri:
- Saml alle beviser Gem e-mails, beskeder, skærmbilleder og kontoudtog, der viser, at nogen har brugt dine oplysninger. Dokumentationen skal du bruge, når du anmelder sagen til politiet.
- Kontakt banken og dine andre selskaber Giv besked til din bank, dit kortselskab og dit forsikringsselskab. Bed dem spærre eller lukke de konti og tjenester, der kan være misbrugt. Er dit MitID misbrugt, spærrer du det på mitid.dk.
- Skift dine adgangskoder Skift adgangskoderne til dine vigtigste konti med det samme og derefter jævnligt. Brug en stærk og unik kode til hver tjeneste, og del dem aldrig med nogen.
- Brug en tjeneste til databeskyttelse Professionelle tjenester til databeskyttelse giver rådgivning, advarsler og overvågning af dine oplysninger. Bliver du ramt, hjælper de dig videre.
- Slå totrinsbekræftelse (2FA) til 2FA tilføjer et ekstra trin, typisk en kode på din telefon. Det gør det langt sværere for uvedkommende at logge ind, selv hvis de har stjålet din adgangskode.
- Del ikke dine personlige oplysninger Giv aldrig dit CPR-nummer, dine bankoplysninger eller dine adgangskoder til nogen, du ikke kender. Vær også varsom med dit navn, din adresse og din fødselsdato på nettet og i telefonen.
- Svar ikke på mistænkelige e-mails Mange identitetstyve bruger phishing. Svar aldrig på en mail, der beder om personlige eller økonomiske oplysninger eller adgangskoder, og åbn ikke links eller filer, du ikke kender.
Identitetstyveri på nettet kan ramme både din økonomi og dit omdømme. Rådene ovenfor gør det sværere at ramme dig. Tror du, at du allerede er udsat for det, så handl hurtigt, og følg trinene herunder, når du anmelder sagen.
Hjælp og anmeldelse ved identitetstyveri
Misbrug af andres personlige oplysninger til svindel er strafbart, og de ansvarlige risikerer fængsel og bøder. Som offer skal du vide, at loven er på din side, og at du kan kræve erstatning for det tab, du har lidt.
Start med at samle beviser: e-mails, beskeder og skærmbilleder. Anmeld derefter sagen til politiet på politi.dk eller på telefon 114. En anmeldelse registrerer forbrydelsen og styrker din sag over for banken.
Råd og vejledning om digital sikkerhed finder du på sikkerdigital.dk, som drives af Styrelsen for Samfundssikkerhed. Siden har materiale, der hjælper ofre for digital kriminalitet videre.
Har svindlerne allerede fået penge ud af dig, gennemgår vores side om svindel, hvad du gør, når du er blevet snydt, i den rækkefølge, der virker. Her står også, hvorfor kortbetalinger er bedre beskyttet end bankoverførsler.
Ofte stillede spørgsmål
Her svarer vi på de mest almindelige spørgsmål om identitetstyveri: hvad det er, hvor udbredt det er, og hvad du gør, hvis det rammer dig.